Vedligeholdelse og rengøring af gardiner

Sådan passer du godt på dine gardiner

Har dine gardiner brug for en kærlig hånd? Vi har samlet vores tips og tricks til vedligeholdelse og rengøring af gardiner - så du kan rengøre dem, uden de tager skade. Med jævnlig og korrekt rengøring af dine gardiner sikrer du, at dine gardiner holder sig pæne i så lang tid, som muligt. 

Alle gardintyper

For alle gardintyper gælder det, at stoffet ikke må komme i kontakt med ætsende rengøringsmidler. Når du pudser vinduer, er det derfor en god idé ikke at spraye vinduesrensen direkte på ruden men i stedet på en klud, så du er sikker på at undgå at ramme gardinstoffet.

Ved motordrevne betjeningssystemer må motorens dele ikke komme i kontakt med vand, basiske opløsninger eller syrer.

Lamelgardiner

Lamelgardiner kan støves af med en fjerkost eller en blød børste, eller støvsuges forsigtigt med støvsugerens lille mundstykke med blød børste. Skal du rense gardinet for lette pletter, så dup forsigtigt med en fugtig svamp eller blød klud.. Nogle lamelgardiner kan også vaskes i vandbad, men det kommer an på typen. Derfor anbefaler vi, at du finder og følger producentens vejledning.

Krøller dine lamelgardiner lidt, kan du stryge dem med et dampstrygejern ved laveste varme. Er det et gardin med mørklægningseffekt, skal du kun stryge på vævsiden. Du kan med fordel lægge et viskestykke mellem lamellerne og strygejernet for at undgå direkte varme på gardinet.

Rullegardiner

Rullegardiner kan støves af med en fjerkost eller en blød børste. Du kan også støvsuge dem forsigtigt med støvsugerens lille mundstykke med blød børste. 

Skal du rense gardinet for lette pletter, så dup forsigtigt med en svamp eller blød klud, der er fugtet med lunkent vand eventuelt tilsat lidt flydende ikke-syntetisk vaskemiddel (fx uldvask). 

Obs. Undgå vand på den eventuelt metalliserede bagside.

Foldegardiner

Foldegardiner kan støves af med en fjerkost eller en blød børste. Du kan også støvsuge dem med støvsugerens lille mundstykke med blød børste, men husk at være utrolig forsigtig, hvis du vælger denne løsning. 

Hvis du skal rense foldegardinet for lette pletter, så kan du duppe forsigtigt med en svamp eller blød klud, der er fugtet med lunkent vand. Husk, at det er vigtigt at du bruger en helt ren klud, når du skal gøre dette. Foldegardiner kan også vaskes i vaskemaskinen. Her anbefaler vi, at du finder og følger producentens vejledning.

Aluminiumspersienner - let rengøring

Persienner kan støves af med en fjerkost eller en blød børste. Du kan også støvsuge dem forsigtigt med støvsugerens lille mundstykke med blød børste eller bruge en såkaldt persiennnebørste, der er designet til det. Ved støvsugning skal du lukke persiennen med oversiden indad, starte oppefra og støvsuge fra side til side hen over lamellerne. Skal du rense gardinet for lette pletter, så dup forsigtigt med en svamp eller blød klud, der er fugtet med lunkent vand. Er gardinet mere snavset, kan du rengøre det med en klud, der er vredet godt op i lunkent vand tilsat mild sæbe. Husk at tørre persiennens ståloverliste godt af, så den ikke ruster.

Aluminiumspersienner - grundig rengøring

Trænger dine aluminiumspersienner til en større rensning, kan du bade det. Tag persiennen ned fra vinduet ved at tage den ud af beslagene og fjerne underlistens endekapper. Hæng persiennen på en krog på badeværelset eller udenfor. Vask persiennen med en blød svamp dyppet i lunkent mildt sæbevand – vask først på den ene side, drej den og vask så på den anden side. Skyl dernæst al sæben af med koldt vand eventuelt tilsat lidt afspændingsmiddel for at undgå kalkpletter. Du kan også lægge persiennen i blød i lunkent sæbevand i badekarret eller brusekabinen. Undgå at bukke gardinets lameller. Persiennen skal ligge med lamellernes bagside opad (undlad at trække dem sammen). Hæng den derefter til tørre og spray eventuelt med afspændingsmiddel. 

Plisségardiner

Plisségardiner kan støves af med en fjerkost eller en blød børste. Du kan også støvsuge dem forsigtigt med støvsugerens lille mundstykke med blød børste. Skal du rense gardinet for lette pletter, så vask forsigtigt med en opvreden klud, der er fugtet med lunkent vand (max 30 grader) eventuelt tilsat lidt ikke-syntetisk vaskemiddel (fx uldvask). Tør derefter med en ren klud. Gentag dette, til pletten er væk. Husk at plisségardiner ikke må bukkes, foldes, eller krølles.

Det er en god idé jævnligt at køre dine plisségardiner helt op. Sådan sikrer du, at de fortsat kører gnidningsfrit op og ned.

Har du spørgsmål? Kontakt vores kundeservice

Vores vedligeholdelsesvejledninger er grundigt udarbejdet, men dog påtager nyegardiner.dk sig intet ansvar, når du rengør dine gardiner. 

Hvis du er i tvivl angående rengøring af dine nye gardiner, så er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

mål op.

bestil.

montér.

det' da ligetil