Gardiner til dit soveværelse
I soveværelset handler det om at skabe de bedste betingelser for at få en god nattesøvn. Samtidig er et soveværelse et multifunktionelt rum, hvor vi ser film, hygger og læser bøger og blade. Det er også ofte i soveværelset, at vi klæder om og gør os klar til dagen. Her på siden giver vi dig vores bedste tips til at vælge gardiner til soveværelset.
TIP 1: TÆNK OVER, HVOR LYST/MØRKT DU VIL HAVE DET
Selvfølgelig skal det være muligt at lukke lyset ude af soveværelset om natten. Dog er der forskel på, om vi ønsker at sove i et helt mørklagt rum eller foretrækker, at dagslyset kan snige sig ind om morgenen.
Sover du bedst helt uden lys udefra, er et mørklægningsrullegardin et optimalt valg. Et plisségardin er til gengæld en god løsning, hvis du ønsker en mørklæggende effekt men stadig gerne vil kunne justere lysindfaldet.
TIP 2: VÆLG GARDINER EFTER STØRRELSEN PÅ VINDUERNE
Det er altid en god idé at vælge en gardintype, der passer godt til det specifikke vinduesparti.
Har du meget store vinduespartier i soveværelset, anbefaler vi lamelgardiner. De fås i mange forskellige lamelbredder, med flere justeringsmuligheder og kan også leveres med mørklægningsstof.
Har du små vinduer i soveværelset, så er rullegardiner et både praktisk, pænt og budgetvenligt valg.
TIP 3: SÅDAN FÅR DU PRIVATLIV I SOVEVÆRELSET
Soveværelset bruges ikke kun om natten. Det er også typisk her, vi klæder os om og gør os klar til dagen. Derfor vil vi gerne på én gang kunne lukke dagslyset ind og holde nysgerrige blikke ude. Det er muligt med et plisségardin.
Flere af vores plisségardiner har den særlige top down og bottom up funktion, der gør lysreguleringen meget fleksibel. De er derfor et oplagt valg til soveværelset.
TIP 4: GARDINETS FARVE SKABER STEMNING I RUMMET
De fleste ønsker et rolig udtryk i soveværelset. Gør du også det, anbefaler vi, at du vælger gardiner i lyse og afdæmpede farver. Mørke og varme farver får som regel et rum til at virke mindre, mens lyse og kølige farver gør rummet større.
Vores mest populære gardin til soveværelset er det hvide mørklægningsrullegardin. Plisségardiner er også et oplagt valg til det moderne look. Ønsker du en svag kontrast til hvide vægge, kan du vælge en gråtonet, gul eller beige nuance.
TIP 5: TAG HØJDE FOR TEMPERATUREN I SOVEVÆRELSET
Mange soverum bliver om sommeren meget varme at sove i. Det gælder især nyere huse på grund af kravene for isolering samt soverum som får aften eller morgensol. Det er værd at have med i overvejelserne, når du vælger gardiner til soveværelset.
Honeycomb plisségardiner som er foret med alufolie, er specielt velegnede til soveværelser der er ekstra udsat for sol. Det isolerende dobbeltvæv skærmer for solens stråler og holder rummet køligt om sommeren, samtidig med, at det holder på varmen i vinterhalvåret.