OPMÅLINGSVEJLEDNING til LAMELGARDINER


Husk at følge opmålingsvideoen og opmålingsbeskrivelsen nøjagtigt. Du er velkommen til at ringe til kundeservice, hvis du har spørgsmål.


generelt for opmåling

Når der skal måles op, er det vigtigt, at der bliver lavet minimum 2 mål af bredden og 2 mål af højden. Mål altid i toppen af vinduet og i bunden af vinduet. De mål, du skal angive i bestillingen, vil altid være det smalleste i bredden og det laveste i højden. På den måde vil lamelgardinet kunne være i vinduet og kunne dække hele vinduet i højden. De mål, der bliver angivet i bestillingen, vil være de færdige mål, hvilket betyder, at der ikke bliver lagt til eller trukket fra målet.


opmåling af bredden

Bredden skal måles der, hvor lamelgardinet skal sidde. Den bredde, du bestiller, er det færdige breddemål på lamelgardinet. Der bliver hverken tillagt eller fratrukket noget på de bestilte mål. Skal dit lamelgardin sidde i en karm eller vinduesramme, skal du trække 1 cm. fra det mindste breddemål.


opmåling af højden

Mål højden der, hvor lamelgardinet skal sidde. Den højde. du bestiller, er det færdige højdemål på lamelgardinet. Der bliver hverken tillagt eller fratrukket noget på de bestilte mål. Skal lamelgardinet gå til en karm, skal du trække 1 cm. fra det laveste mål. Skal lamelgardinet gå til gulvet, skal du trække 2 cm. fra det laveste mål. 


Derudover skal du tage højde for beslag, hvis du bestiller vægbeslag: Selve beslaget fylder lidt, og du skal derfor sikre dig, at der er plads til vægbeslaget der, hvor du vil montere det. Placerer du beslaget højere oppe end på karmen, skal du forlænge gardinets længde, så det svarer til den øgede højde.

Vægbeslag til Base lamelgardiner fylder 4,7 cm i højden. 

Vægbeslag til Luxaflex og Faber lamelgardiner fylder 3,8 cm i højden.



LAMELGARDINER - UDVENDIG MONTERING

LAMELGARDINER - INDVENDIG MONTERING


vejledning
vejledning