Husk at følge opmålingsbeskrivelsen nøjagtigt. Du er velkommen til at ringe til kundeservice, hvis du har spørgsmål.
Når der skal måles op, er det vigtigt at der bliver lavet minimum 2 mål af bredden og 2 mål af højden. Mål altid i toppen af vinduet og i bunden af vinduet.
De mål, du skal angive i bestillingen, vil altid være det smalleste i bredden og det højeste i højden. På den måde vil gardinet kunne være i vinduet og kunne dække hele vinduet i højden.
De mål, der bliver angivet i bestillingen, vil være de færdige mål, hvilket betyder, at der ikke bliver lagt til eller trukket fra målet. Foldegardinet bliver altså leveret 100 % i de mål, som du bestiller.
Skal foldegardinet sidde i en karm, skal du fratrække 1 cm fra bredden på det smalleste karmmål.