;

Spar 25% på alle køb over 999,- (fratrækkes ved kassen)

Gardiner til badeværelset

I badeværelset klarer vi hverdagens tandbørstning, men det er også her vi forkæler vores trætte krop med et varmt bad efter en lang dag. Derfor skal rummet på én gang være praktisk indrettet og give os følelsen af luksus. Det kan de rette gardiner være med til at sørge for. Badeværelset er et privat rum, og afskærmning for nysgerrige blikke er gardinets primære funktion. Heldigvis er der smarte gardinløsninger, så du stadigvæk kan nyde solens stråler. Her på siden giver vi dig vores bedste tips til at vælge gardiner til badeværelset.

TIP 1: VÆLG GARDINTYPE EFTER DINE SPECIFIKKE BEHOV

I mange hjem er badeværelsevinduet ikke særlig stort. Derfor er det en god idé at vælge en gardintype, der fylder mindst muligt, når gardinet er rullet op. Persienner, rullegardiner og plisségardiner er oplagte valg.

Vil du have mulighed for at skærme af for nysgerrige blikke og samtidig nyde solens stråler? Så anbefaler vi, at at du vælger et plisségardin med top down og bottom up funktion.



TIP 2: VÆLG GARDINER, DER KAN TÅLE FUGT

Når du skal have nye gardiner, er det altid en god idé at tænke over, i hvilke rum gardinerne skal hænge. Der kan nemlig være forhold i det specifikke rum, som gør nogle gardintyper mere oplagte end andre.

Badeværelset er et vådrum, og derfor skal gardinet kunne holde til store mængder fugt. Det er der heldigvis mange af vores produkter, der kan. Især persienner er velegenede til badeværelser, da de ikke tager skade af den høje luftfugtighed.

TIP 3: SKAB VELVÆRE MED DISKRETE FARVER

Dit gardinvalg har betydning for, hvordan du oplever rummet. Du kan derfor let vælge gardiner, der gør badeværelset indbydende og giver en følelse af luksus.

Naturfarver har i mange år været populære farver i badeværelset. Ønsker du et diskret gardin, er hvid og lyse farver velegnede. Vær opmærksom på at lyse og kølige farver får rummet til at virke større, mens mørke og varme farver gør det mindre.