I soveværelset handler det om at skabe de bedste betingelser for at få en god nattesøvn. Samtidig er et soveværelse et multifunktionelt rum, hvor vi ser film, hygger og læser bøger og blade. Det er også ofte i soveværelset, at vi klæder om og gør os klar til dagen. Her på siden giver vi dig vores bedste tips til at vælge gardiner til soveværelset.
Selvfølgelig skal det være muligt at lukke lyset ude af soveværelset om natten. Dog er der forskel på, om vi ønsker at sove i et helt mørklagt rum eller foretrækker, at dagslyset kan snige sig ind om morgenen.
Har du meget store vinduespartier i soveværelset, anbefaler vi lamelgardiner. De fås i mange forskellige lamelbredder, med flere justeringsmuligheder og kan også leveres med mørklægningsstof.
Flere af vores plisségardiner har den særlige top down og bottom up funktion, der gør lysreguleringen meget fleksibel. De er derfor et oplagt valg til soveværelset.
De fleste ønsker et rolig udtryk i soveværelset. Gør du også det, anbefaler vi, at du vælger gardiner i lyse og afdæmpede farver.
Mørke og varme farver får som regel et rum til at virke mindre, mens lyse og kølige farver gør rummet større.
Vores mest populære gardin til soveværelset er det hvide mørklægningsrullegardin. Duette Plisségardiner er også et oplagt valg til det moderne look. Ønsker du en svag kontrast til hvide vægge, kan du vælge en gråtonet, gul eller beige nuance.
Mange soverum bliver om sommeren meget varme at sove i. Det gælder især nyere huse på grund af kravene for isolering samt soverum som får aften eller morgensol. Det er værd at have med i overvejelserne, når du vælger gardiner til soveværelset.
Duette plisségardiner mørklægning fra Luxaflex som er foret med alufolie, er specielt velegnede til soveværelser der er ekstra udsat for sol. Det isolerende dobbeltvæv skærmer for solens stråler og holder rummet køligt om sommeren, samtidig med, at det holder på varmen i vinterhalvåret.
Med vores fem tips til valg af gardiner til soveværelset er du godt klædt på til næste skridt: At beslutte hvilke gardiner du vil have i dit soveværelse. Du kan enten handle direkte her i vores webshop eller bestille et gratis besøg af vores gardinbus.
Har du spørgsmål til vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Vi anbefaler følgende gardintyper til soveværelset.
Lad dig inspirere af de udvalgte produkter herunder eller klik på gardintypen ovenfor, hvis du vil se hele vores udvalg.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev - vi lover, at det ikke er kedeligt.
Du får fx tilbud, fun facts om gardiner, boliginspiration, tips til gardinpleje og meget mere.